FC Sunshine indgår samarbejde med El Cambio Academy

Efter flere måneders forberedelse er FC Sunshine nu for alvor gået ind i kampen om at hjælpe og støtte et uland i Afrika på en bæredygtig og håndgribelig måde. Dette gør de igennem det danske fodboldakademi i Masaka, Uganda, El Cambio Academy.

I 2016 rejste den første Sunshiner, Dan Folsted til en lille by i Uganda for at besøge Thomas Thor, der på daværende tidspunkt lige havde startet et fodboldakademi med henblik på at forbedre vilkårene fra nogle børn, der kom fra bunden af det ugandiske samfund. Thomas med baggrund som elitefodboldtræner i FC Nordsjælland tog rejsen til Uganda i jagten på at ændre verden igennem fodbold, uddannelse og generel dannelse. Drevet udelukkende på donationer og sponsorere er El Cambio sidenhen vokset og har nu 24 fodbolddrenge og 5 fodboldpiger. I marts 2021 rejste den anden sunshiner, Alexander Slemming ned til Thomas og til El Cambio Academy for at besøge og hjælpe dem. Siden hen er FC Sunshine’s bestyrelse blevet enige om at indgå et stort samabejde med det talentfulde akademi i jagten på at ændre og forbedre fremtiden for det smukke østafrika.

Som starten på denne kampagne drog den trejde sunshiner, Frederik Frankman ned til akademiet hvor planerne blev lagt for fremtiden mellem de to organisationer.

Mere om El Cambio Academy

De talentfulde fodboldspillere er ligenu i alderen 9 til 14 år gamle og får igennem akademiet 8-årige scholarships, der vil komme til at dække alle deres udgifter som mad, bolig, skolegang og fodboldtræning på højeste niveau. De absolut bedste spillere kommer ud i Europa til prøvetræninger i store klubber, imens de bedste skoleelever får muligheden for at komme til USA og få en gymnasiel uddannelse og derefter en amerikansk universitetsuddannelse.

”De her unge spillere er intet mindre end fantastiske. Udover at deres fodboldkunnen, fysik og passion er langt større end nogen danske børn i samme alder, så har El Cambio formået at udvikle hele mennesker med meget dybe og ægte værdier som kærlighed, ærlighed, respekt og en utrolig smuk tilgang til livet med en drøm om at kunne give tilbage til EL Cambio, deres familie, Uganda og hele Afrika. Jeg så en gejst og livsglæde, samt følte en kærlighed som jeg ikke har set før nogle andre steder i verden og derfor håber jeg vi virkelig kan bidrage til dette projekt. Det har været den mest meningsfulde rejse.”

Normalt når man støtter børn eller fattige i ulande, så gør man det igennem en stor organisation, hvor man egentlig ikke helt ved hvad pengene går til. Her, kan det ses med det samme, og der er omkring 30 børn, som man kan følge på tæt hånd, både igennem sociale medier, men også igennem opkald og besøg. Jeg troede egentlig at Afrika var længere væk end blot en 16 timers flyvtur og jeg skal helt sikkert derned igen meget snart og forhåbentlig se den forskel som vi kommer til at bidrage til igennem vores indsamling.” – Frederik Frankman; Sportschef i FC Sunshine

”Jeg har en drøm om at gøre en rigtig stor forskel for børn der ikke har det så nemt i deres liv. Så har jeg for fem år siden startet en NGO, et fodboldakademi, hvor vi hjælper børn med forskellige ting, så de får et bedre liv. Det glæder mig når jeg ser vores børn de trives, er glade og samtidig arbejder hårdt, at det godt kan gå hånd i hånd. Mange gange tror vi hjemme i Danmark og mange andre steder i hele verden at elite udviklingsmiljøer er benhårdt. Det er det også på mange måder, men det skal stadig være sådan at vi kan kramme hinanden og sige vi elsker hinanden og føle os accepteret for den vi er, samtidig med at der er store krav til os.”

”Fodbold er så stor en global sport med så ufattelig mange penge involveret, så hvis vi tapper ind i det og bruger det på den rigtig fine måde, til forskel for hvad fodbolden måske ellers er kendt for, så tror jeg på at vi kan skabe store resultater. Det er sådan at når vi en dag sælger en af vores spillere til udlandet, så vil vi bringe de penge der må være for sådan en transfer, ned i akademiet igen til at hjælpe andre børn på vej. Så på den måde er det et økosystem der vil forbedres for hver gang vi laver et spillersalg. Normalt ser man at store klubber tage pengene ned i egne lommer, men i dette tilfælde der går det til at hjælpe andre børn. Så der er mange grunde til at fodbold og charity sammen kan noget helt specielt, og det tror vi på.” – Thomas Thor; Founder af El Cambio Academy.

FC Sunshine kommer til at spille en stor rolle som fundraiser og støtte til akademiet. Flere fra Sunshine organisationen skal derned til vinter for at yde en indsats på akademiet og samtidig se den store forskel som denne kampagne forhåbentlig vil bringe med sig.

Samarbejdspartnere

FC Sunshine er gået sammen i kampen for at støtte El Cambio og dermed også FN’s 17 verdensmål, med bl.a. futsal holder Sat Af Pigeons, den velkendte fodboldfreestyler Brian Brizze, Energetix og mediebureauet, MakeInfluence. Udover disse organisation er velkendte fodboldpersonligheder, som Brian Laudrup, Morten Olsen, Kasper Hjulmand og Daniel Wass ambassadører for El Cambio Academy.

Støt og gør en forskel

Er du nysgærrig på hvordan du kan bidrage og hjælpe til, eller vil måske selv ned og besgøe akademiet, så tag kontakt til FC Sunshine på sociale medier eller skriv til ff@fcsunshine.dk

Vil du bidrage her og nu, kan du lave en MobilePay overførsel til FC Sunshine’s egen indsamling via El Cambio på: 44378

Målsætningen er at ramme 1.000.000 kroner inden 2022. Pengene vil gå direkte til køb at et nyt stykke land som El Cambio skal bruge til at bygge en fuld 11-mandsbane og et nyt hus til eleverne, således at de ikke skal gå flere kilometer hver dag til skole og træning. Inden indsamlingen overhoved offentliggøres er der allerede, fra FC Sunshine’s side, samt samarbejdspartnerene, indsamlet over 10.000 kroner, altså over 1% af den samlede målsætning.

Følg rejsen via FC Sunshine’s sociale medie kanaler

På instagram og facebook vil der komme små dokumentare ud omkring El Cambio Academy hvor man kan lære stedet bedre at kende, samt høre meget mere om nogle af de fantastiske fodboldbørn. I mellemtiden kan man også følge med på @elcambioacademy og finde EL Cambio Academy på youtube hvor de har deres egen kanal. Læs mere om akademiet igennem www.elcambioacademy.com/om-eca

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest