Forårspræmiere: Sne og sommerstemning i FC Sunshine målshow

Snestorm 10 minutter før kick off, gjorde at dagens topkamp mellem FC Randoms og FC Sunshine blev aflyst. Pludselig kom solen frem, dommeren blev tilbagekaldt og kampen kunne fløjtes igang med 25 minutters forsinkelse. FC Sunshine var klar fra starten.

Solen kom frem da dommeren fløjtede til kampstart kl 14:25, men på trods af kold vind, sne på banen og mangel på opvarmning, var det et aggressivt og offensivt sprudlende FC Sunshine der kom ud til kampen. Efter blot 2 minutter fik FC Sunshine deres første store chance da Frederik Frankman fandt et hul foran feltet og bankede bolden på stolpen langt udefra. Blot minuttet efter, var Oliver Rosengaard på spil efter flot opspil af Rune Lizardo og Mikkel Ketelsen.

Der skulle ikke gå mere end 10 minutter før første scoring faldt. Efter et gennemspillet angreb slap Roman Mgojan fri og testede keeperen, der dog på flot vis fik reddet bolden. Topscoren, Oliver Rosengaard var endnu gang på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og fangede returen fra keeperen og satte den sikkert i netmaskerne. 5 minutter senere fik Sunshine et hjørnespark efter et velspillet angreb fra højresiden og en frembrusende Marc Storm. Frankman skruede bolden ind i panden på Roman, der efter to omgange fik bolden i nettet.

FC Sunshine kontrollerede kampen og sad på spillet, der ofte på fornem vis blev bygget op helt nede fra af Emil AT, Silas Storgaard og Oliver Gude. Dette resulterede i flere chancer, og halvt inde i første halvleg brød Marc igennem på højre side og fandt en fri Frankman, der udplacerede målmanden fra et hårdt fladt indlæg.

Kort inden pausen blev et flot indkast fra Peder Kristiansen eksekveret på bedste vis, da han fandt en dybdeløbende Frankman, der kunne knalde bolden fladt indover, hvor Sebastian Krogdahl kunne glide bolden i kassen til 4-0.

I anden halvleg blev tempoet holdt højt og et lille stykke i anden halvleg efter hurtigt midtbanespil, kunne Frankman med et frækt kig-væg lob finde Rosengaard i dyben, der på kanten af feltet på første berøring i luften kanoneret bolden i mål, det et mål der godt kunne ende iblandt kandidaterne til årets mål.

Sebastian Krogdahl der også ville være dobbelt målscorer, blev stukket i dybden af Rune Lizardo, og dermed 6-0.

FC Randoms, fik svaret igen og fik noteret et enkelt mål, efter et uheldigt straffespart begået efter en uforsætlig hånd på bolden i feltet. Emil AT, reddet straffet på atletisk manér, men FC Random var hurtigst på returen. Blot minuttet efter skruede Sunshine igen op for tempoet og indskiftede Marco Carloni kunne lukke kampen til 7-1.

Start 11’er:

Keeper: Emil AT Larsen

Forsvar: Marc Storm, Silas Storgaard, Oliver Gude, Peder Kristiansen

Midtbane: Mikkel Ketelsen, Frederik Frankman, Rune Lizardo

Angreb: Roman Mgojan, Oliver Rosengaard, Sebastian Krogdahl

Bænk: Alexander Slemming, Marco Carloni, Oliver Vuceljic

Dermed kravlede FC Sunshine sig på en tredjeplads med et point op til Nørrebro FF på andenpladsen og med 5 point op til B1960 på førstepladsen. Næste kamp er på Søndag mod et stærkt FC Nordhavn i Ryparken.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest