Sunshine signer international forsvarsduo

FC Sunshine henter forsvarsduoen Peder Kristiansen og Niklas Middrup, der begge kommer fra college fodbold i USA fra University of Rhode island.

Peder, som er fra Norge, er en hurtig, teknisk, angrebsstærk og venstrebenet back, der også gør sig som kant, imens Tyske Niklas er en stor, stærkt og teknisk midterforsvar.

23 årige Niklas Middrup med fortid i Borussia Dortmund og 24 årige Peder med fortid i Lilleström, har de seneste 4 år spillet i den bedste amerikanske college række, hvor begge spillere var tæt på at blive draftet i MLS draften 2020.

Kristiansen fik debut i kampen mod Nørrebro FF, hvor han allerede i første kamp bidrog med assist fra venstrebacken, hvor Middrup forventes at få debut for FC Sunshine fredag aften mod BK Stefan.

“Ped og Nik kommer med en utrolig entusiasme, god form og en vindermentalitet, udover deres åbenlyse evner som spillere hver især. Det bliver en fornøjelse at arbejde med dem og vi glæder os til se dem præstere på banen og hjælpe holdet” udtaler træner Martin Grunnet.

Kristiansen har fået trøjenummmer 3, imens Middrup har fået trøjenummer 5.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest