Sunshine smed vigtige point i topstriden i kold regnvejrsdrama

FC Sunshine stillede op i helt sort, da de gæstede FC Nordhavn i en vigtig kamp, hvor FC Sunshine kunne spille sig på 2.pladsen i Serie 2, men en skidt start gjorde at det blev en svær kamp. Slutresultatet endte 2-2.

Efter en flot forårspræmiere, kunne FC Sunshine spille sig på 2.pladsen i Serie 2 med en sejr i dagens opgør mod FC Nordhavn. Begge hold kom tændt fra start og Emil AT i målet var på tæerne og måtte ud i feltet og redde en friløbet allerede efter et minuts spil. Der chancer i begge ender og udeholdet skulle lige finde fodfæste efter en turbulent start på kampen. Allerede tidligt i kampen, skete en forsvarsfejl og efter sløset spil i bagkæden fik Nordhavn frit skud og 1-0 til hjemmeholdet. Spillet flød bedre i løbet af kampen men ikke længe efter var det igen en personlig fejl i bagkæden der gav Nordhavns skarpe angriber frit løb og allerede efter 20 minutter var FC Sunshine bagud 2-0 som også var resultatet i pausen.

Trods en skidt start var der optimisme på trænerbænken. Efter flere flotte opspil, fandt Sebastian Krogdahl en fri Marc Storm på højrefløjen, der med en god førsteberøring og et knaldhårdt spark i det lange hjørne kunne bringe Sunshine tilbage i kampen. FC Sunshine sad på det meste af spillet i anden halvleg og det blev til flere store chancer følgende.

Marc var endnu en gang på spil fra højresiden men måtte se sit skud ramme træværket. Halvt inde i anden halvleg efter små kombinationer fik Rune Lizardo fremtvunget noget plads foran sig, og efter en returbold langt ude fra feltet tog han chancen og trykkede på mål. Bolden dykkede foran keeperen der måtte se sit forsøg på en redning midlykkedes og dermed 2-2.

Der var tyve minutters spil tilbage, som bød på store redninger af Emil AT, og et par chancer til både ude og hjemmeholdet. Ingen formåede dog at trække det længse strå, og dermed ligger FC Sunshine fortsat nummer 3 i tabellen med et enkelt point op til Nørrebro FF på andenpladsen.

Kampen bød på Sunshine debut til Nicolai Nergaard.

Start 11’er:

Keeper: Emil AT Larsen

Forsvar: Marc Storm, Silas Storgaard, Oliver Gude, Peder Kristiansen

Midtbane: Mikkel Ketelsen, Frederik Frankman, Rune Lizardo

Angreb: Andreas Krøigaard, Oliver Rosengaard, Sebastian Krogdahl

Bænk: Roman Mgojan, nicolai Nergaard, Frederik Buch

Næste kamp spilles fredag d. 16. april kl. 20:00 i Valby Idrætspark mod endnu et af topholdene, Sønderbro Fight, der ligger lige under FC Sunshine i tabellen.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest