FC Sunshine drengene oplevede noget nær et dejavu da de gæstede BK Fix i en kamp med mange chancer til Sunshine, uskarphed, personlige fejl og endnu et smalt nederlag.
Solen skinnede i Brønshøj hvor BK Fix tog imod de lyserøde på en flot lørdag eftermiddag. Sunshine startede hårdt ud med et middelhøjt pres, der skabte flere gode muligheder til udeholdet i starten af kampen. Mange gode indlæg blev ikke eksekveret og dermed blev det til 0 mål i første halvleg for udeholdet. Hjemmeholdet fra BK Fix, kom også til chancer, og som tidligere oplevet, lukkede Sunshine deres første mål ind på et hjørnespark til pauseresultatet 1-0.
I anden halvleg sad Sunshine fortsat på spillet, men en manglende skarphed oppe foran gav Fix drengene blod på tanden, der blev til en 2-0 føring efter en uheldig målmandsaktion fra Capello i målet.
Sunshine holdte hovederne højt og pressede fortsat på for at forsøge at udligne. efter 70 minutters spil efter en dribletur i feltet af Frankman, blev en BK Fix clearing på uheldig vis til et selvmål og dermed 2-1. Der var chancer til aller sidst, men ingen endelig udligning og dermed tabte FC Sunshine for anden kamp i træk i Serie 1.
Start 11’er:
Keeper: Christian Capello
Forsvar: Oliver Gude, Marinus Siewe, Nicolai Bajs Borregaard
Midtbane: Frederik Frankman, Mikkel Ketelsen, Sebastian Balle
Angreb: Martin Thomsen, Sebastian Merling, Oliver Rosengaard, Mikkel Rathsach
Bænk: Kristian Berg, Matti Stampe, Nikolai Nergaard
Næste kamp spilles fredag d. 10. September kl 18:00 i Valby, imod CSC.